Sådan finder du den helt rigtige barnevogn

Som kommende forældre er der meget forberedelse når man venter sig et lille barn. Hvis det er første gang, så skal der investeres i en del børneudstyr. Nogle ting køber man undervejs, men basale behov er en barnevogn, autostol, pusleplads og en seng. Hvis alt dit udstyr skal være nyt, så kommer du hurtigt af med mange penge på en gang. Derfor er det en god ide at man allerede begynder at spare nogle penge sammen, imens du er gravid. På denne måde har du nogle penge stående på kontoen til babyudstyret.

 

Barnevognen er vigtig

Barnevognen er en af de bedste investeringer, da du har et sted at have barnet liggende uanset om du er på farten eller ej. Mange forældre går en tur med barnevognen når de skal have den lille til at sove. Nogen forældre har et bestemt barnevognsmærke i baghovedet som de gerne vil have. En barnevogn kommer hurtigt til at koste omkring 10.000 kr. afhængig af mærke. I børne-butikkerne kan personalet hjælpe dig med at se på forskellige modeller, hvis du ikke helt ved hvad du skal købe. Der findes mange fine barnevogne, så du kan med garanti finde en flot model indenfor dit budget.

 

Brug barnevognstesten som hjælp

Der bliver løbende lavet barnevogn test på det danske marked, så folk kan blive klogere på hvilken type barnevogn de skal vælge. En barnevognstest går ud på at der udvælges en række forsøgspersoner, som skal afprøve nogle forskellige barnevognsmodeller. Forsøgspersonerne skal efter testen give deres mening til kende ved at fortælle om fordele og ulemper ved de enkelte modeller. På denne måde kan andre forældre hurtigt finde ud af, hvilke modeller de selv skal kigge nærmere på. Det betyder at der kan spares tid fordi udvalget allerede bliver begrænset ud fra barnevognstesten.

 

Der findes flotte brugte barnevogne

Man behøves ikke at købe en barnevogn fra ny af. Du kan sagtens finde en brugt og flot model til en fornuftig pris. Mange forældre foretrækker at købe en splinterny barnevogn fordi de gerne vil gemme den til et eventuelt barn nummer to. Hvis du køber en god kvalitetsmodel, så sikres du også, at den kan holde til et barn mere. En barnevogn er ikke bare en barnevogn, da den fås i forskellige udgaver og med forskellige egenskaber.

 

Kan barnevognen være i bilen?

Det kan være en god ide at du vælger barnevogn ud fra hvad du kan have i bilen. Der er stor forskel på hvilken barnevogn der kan være i en lille bil fremfor en stor. Nogle modeller kan skilles ad, så den næsten ikke fylder noget i bagagerummet. Derfor bør du være opmærksom på hvordan modellerne i butikken kan skilles ad og samles igen.

 

Tænk praktisk

Det er meget populært at vælge en barnevogn i mørke farver således, at man ikke ser når der kommer skidt på den. En hvid og lys barnevogn er meget sart, da en gåtur i regnvejr kan være med til, at barnevognen allerede kommer til at se beskidt ud. Det er vigtigt at tænke praktisk når du vælger barnevogn, da du skal kunne bruge den i alt slags vejr.